“Hvide velmenende ikke-racister er også racister” – Så hold dog kæft!

•6. marts 2015 • Skriv en kommentar

http://modkraft.dk/artikel/hvide-velmenende-ikke-racister-er-ogs-racister
Endnu et præmieeksempel på politisk korrekt meningstyranni (og begrebsdiktatur). Så skulle satan stå i det…

At forudfatte alle hvide som racister, pga. den historiske fortid OG forsøg på at interagere med udlændinge, er is ig selv en grædefærdig analytisk OG racistisk fejlslutning, og det italesætter ikke andet end yderligere afstand mellem grupperne.
Om jeg blot bemærker en persons udstråling (og mangfoldighed), hvilken eller herkomst nogen, kan ikke en skid, på andet end det mest illusoriske jammerintellektuelle plan, tilskrives racisme, hvis ikke jeg tildeler personens hudfarve eller nationalitet nogen negative karaktertræk, bevidst eller ubevidst. At lægge mærke til nogens karaktertræk er sgu da ikke det samme som at undertrykke dem! Implikationen heraf ville jo være at vi så helt skulle undgå hinanden som pesten og standse al dialog!
Hvis ikke du hverken aktivt eller ubevidst tillægger nogen diskriminaterende betydning til mennesker pga. deres hudfarver, herkomst eller etnicitet, så er logisk der ingen reel racisme at spore i det, og derfor bliver det en opgave for de postmoderne, totalitære ‘anti-racister’ at påpege “usynlige privilegier” og “usynlig racisme” hos hvide – som de så tillægger hele den kaukasiske race *qua* deres hvide hudfarve!! Et helt igennem pisseracistisk fordomsbillede!
Man skal fluekneppe og ‘gribe efter strå’, for at mene at de ting er racistiske. Det er simpelthen så sart at det er psykisk belastende. For andre end de i forvejen belastede hypersensitive papirfarisæer.

Er det ‘fremmedhadet’ og danskernes skyld?

•17. februar 2015 • Skriv en kommentar

Mens der nu, efter lørdagens skuddrama, igen er kog i tolerance/racisme-debatten, skriver Carsten Jensen i en gårsdagens Politiken-klumme:
<em>”Det er vigtigt at vide alt om gerningsmanden og hans motiver. Er han en hjemvendt syrienskriger? Ligger smittekilden i udlandet? Men der er et andet spørgsmål, der er lige så vigtigt. Hvem er vi som nation?
(…) Kan vi selv være en af smittekilderne? (…) Danmark er sammen med Belgien og Storbritannien det eneste europæiske land, der de sidste tolv år har deltaget i de fire krige i Irak, Afghanistan, Libyen og nu mod Islamisk Stat.
Danmark er sammen med Belgien det europæiske land, der relativt set leverer flest krigere til Syrien. (…)
Da terrorattentatet fandt sted lørdag eftermiddag, var det fraværet af forbløffelse, der var det mest bemærkelsesværdige ved reaktionen på de sociale medier. Alle havde ventet det. Vi er et land, der i to årtier har styret målrettet mod konfrontationen. Nu har vi fået den.”</em> [1]

Klogt skrevet, men det er enøjet og problemfornægtende at tro, at det <em>kun</em> er en konfrontation skabt af ‘fremmedfjendske’ danskere. Der var ghettodannelse, parallelkultur, kriminalhyppighed, anti-verdslig afsky og reaktionær æreskultur blandt indvandrerkredse allerede i 80-90’erne, da Danmark havde Europas mest liberale udlændingelov. Det er derfor befolkningen vendte sig mod den og rykkede til højre til at begynde med. Der var allerede en kulturkløft <strong>i selve disse kulturforskelle</strong>.
Det er ikke nok bare at plædere tolerance.

Men det er samtidig helt korrekt at krigsdeltagelserne har bidraget/bidrager til polariseringen. Faktisk er det i stor stil den vestlige, særligt amerikanske, imperialisme og udenrigspolitik, der har dannet grundlag for de reaktionære religiøse islamiske kræfters udbredelse. De islamistiske grupperinger rundt omkring i Mellemøsten blev under den Kolde Krig støttet og opfostret af vestlige kræfter, som et makabert bolværk mod Sovjetunionen og den arabiske arbejderbevægelse.
Det sås bl.a. med støtten til Saddam Hussein i Irak, det pakistanske militærdiktatur med Zia Ul-Haq, det Muslimske Broderskab (tidl.), de reaktionære gejstlige i Iran (som affødte præstestyret), de afghanske mujahedinere (som affødte Taliban-bevægelsen) og også kammeratskabet med Saudi-Arabien.
Kampen mod islamismen må have imperialismen som hovedfjende, da de islamiske nyfundamentalister er deres affaldsprodukt.

_____________________________________________________________________
[1]
politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2548461/i-to-aartier-har-vi-maalrettet-styret-mod-konfrontationen—nu-har-vi-faaet-den/

Praktisk socialisme, Mattias Tesfaye, de ti teser og ledelsen i SF

•10. april 2012 • Skriv en kommentar
I 2008 forfattede Mattias Tesfaye ti teser (som pressen tror er 2005), der for nylig har fået fornyet aktualitet, efter at han begyndte at opstille til SFs næstformandspost, da disse teser også vil være hans udgangspunkt som mulig næstformand.
Som jeg husker der stod beskrevet om Mattias Tesfaye’s et sted i blogsektionen på Modkraft, mener han at venstrefløjspartierne idag blot er partier for højtuddannede offentligt ansatte. Og det må man godkende, ved nærmere eftersyn. Der er en grund til at arbejderklassen har forladt venstrefløjen, og det er hvad Tesfaye sætter sig op imod.

Men når man optræder under paroler og linjer, der vil rette partiets fokus på arbejderfamilierne og arbejderklassen, vil den akademiske og elitært forankrede top i partiet øjeblikkeligt fare op og lægge låg på forsøgene på at give partiet en klasseorienteret profil og politik.

På det seneste har realpolitikere i SFs partitop bekriget Mattias Tesfaye i forbindelse med hans opstilling til næstformandsposten i partiet. Ledende personligheder fra SFs folketingsgruppe har rettet polemiske smæderier på Mattias Tesfaye, med intrigente antagelser som at disse teser af hans »er langt bedre dækket ind i et af de kommunistiske partier, end de er i SF« og at det “indsnævrer” SFs profil (som om de akademiske kaster og DJØF-eliten er et bredere segment i forhold til landets lønmodtagerflertal).

Det er klart at de højtuddannede, akademiske figurer med privilegerede sociale relationer, bosat i landets kultur eller DJØF-elite, vil få hårrejsning af enhver tale om klassekamp på partiets politiske dagsorden – deres loyalitet og sociale base ligger jo til bestyrelserne, logerne og ‘det gode selskab’ de forbinder sig med til dagligt i det parlamentariske system. Mattias Tesfaye, og de kritiske kræfter i SF-partiet må og skal støttes.

Om teserne. “Praktisk socialisme”.

De (oprindelige) ti teser kan ses i fuld form på Modkraft, her vil jeg bringe nogle foretrukne udpluk:

*“Politik er klassekamp. Udgangspunktet for alt politisk arbejde må derfor være arbejderfamiliernes kamp for bedre livsvilkår. Alle andre kategorier, herunder køn, etnicitet, tro og seksualitet, er kun interessante som en del af samfundets sociale struktur.
Mangfoldighedsstrategien fungerer som nyliberalismens HR-afdeling. Den præsenterer nye ligestillede subjekter, som f.eks. indvandrere og homoseksuelle, i den politiske kamp, og fungerer i bedste fald forstyrrende, og i værste fald direkte skadelige for kampen for social retfærdighed.”

*”Idéen om at føre politik for de hjemløse, for afrikanerne, for østeuropæerne, for narkomanerne er interessant, når det formuleres af grupperne selv. Men når en stoffri, vesteuropæisk, dansk venstrefløjser med fast bopæl, gør det, er det udelukkende udtryk for den kulturelle overklasses egne samvittighedsinteresser.
Vi skal formulere politik for vores egne livs- og arbejdsvilkår. Vi vil bekæmpe fattigdommen, fordi vi selv føler os truet af en voksende ulighed – ikke fordi det er synd for de fattige.”

– QFT!!!

*”Modstanderen bor i whiskeybæltet og i Indre By. Ikke på vestegnen og i de jyske industriområder.
Nyliberalismen er hovedmodstanderen. Både når den fremtræder i økonomisk forstand på den anden side af forhandlingsbordet. Og når den fremtræder i kulturel forstand til smart fernisering på et galleri.”

*”På integrationsområdet skal vi erkende, at de socialdemokratiske vestegns borgmestre havde ret i 80’erne og 90’erne. Vi stillede ikke nok integrationskrav til de nye medborgere, men spiste alt for mange af med sociale ydelser. Og godkendte familiesammenføringer i et omfang, hvor integrationen ikke kunne følge med.

På uddannelsesområdet skal vi erkende at begreberne ’ansvar for egen læring’ og ’læreren som konsulent’, var forkert politik. Og at vores udmøntning af projektarbejdet, har betydet en akademisering af skolen, skræddersyet til kulturelitens egne børn. I stedet skal vi have en mere praktisk tilgang til projektarbejdet, nationale tests og mere fokus på fagligheden i dansk og matematik i folkeskolens første klasser.”

Efter 3-4 årtiers erfaringer med venstreorienterede ledere efter ’68, kan vi nu konkludere to ting. For det første: Det er godt, at mange flere får en lang videregående uddannelse, og endnu bedre at de tilslutter sig vores partier. Vi har brug for deres evner. For det andet: De skal ikke tegne ledelsen af vores partier.

Arbejderklassen elsker sine intellektuelle, men ikke sine akademiske ledere. Så vil folk hellere have en hjemmehjælper fra Gentofte.

Samfundets værdier skabes på arbejdspladserne. Socialisternes værdier samler pt. støv på bogreolerne, og bliver snørklet og skamvredet i partifunktionærernes skåltaler.

Tesfaye’s teser fik også i sin tid på Modkraft meget hård modvind fra bl.a. idealistiske kredse og de fleste Enhedsliste-støtter, men faktisk er en god hoveddel af teserne ret pragtfulde og præcist formuleret – specielt tese 2, 3, 6, 7 og 9. Nødhjælpstendenserne på venstrefløjen er især slående. Det er ikke tilfældigt at en fortaler for noget så fatalt og forfejlet som mikokredit/mikrobanker kan få stående ovasioner på Roskilde-festivallen, og NGO’ernes idésæt har et stort tag på den

Mattias’ teser mangler bare en god snert af marxisme. For hvordan kan vi indenfor parlamentarismens snævre rammer kæmpe for et køleskab i skurvognen, fikserum, såvel som efterløn og fyldig sundhedssektor, når netop alle de, af arbejderbevægelsen, tilkæmpede rettigheder og sociale vindinger igennem 100 ÅR er under stærke angreb, mens bestyrelserne, bankerne og erhvervslivet bliver forgyldt med blankochecke, lønstigninger og profit, og alm. folk sættes på gaden og bliver massefyret? Svar: Der er brug for et totalt BRUD med det kapitalistiske system og bankernes diktatur! Vi kan IKKE skaffe værdige resultater ved at forhandle med erhvervslivets loger og borgerskabets ‘eksperter’ og agenter, eller at strømline partiets politik og kultur efter samme.

Tese 5 taler for at vi skal være ‘kompromissøgende’. Déri ligger en fejl – for med HVEM skal vi indgå kompromis? Med erhvervslivet, de borgerlige embedsmænd, som fagtoppen og partierne gør i deres smalle og rådne studeforhandlinger.

I SF og -U taler man så meget om at skabe konkrete forbedringer for almindelige mennesker, og om at “forandre verden”.
Men for at forandre verden, er man nødt til først at forstå den. Det kan vi dybest kun gøre ved at lære af revolutionære erfaringer og afvise samarbejde med de reaktionære lag i samfundets top, som arbejder alt hvad de kan for at afmontere de sociale forbedringer som arbejderbevægelsen har tilkæmpet sig samfundets brede flertal.

At typer som Pernille Frahm og (lovgivningsfeministen) Pernille Vigsø lægger afstand til Mattias politiske teser, fordi han omtaler arbejderfamilierne og mener at det brede flertal bør være udgangspunktet for partiets politik.

Eller, som en anden SF’er udlagde det på Facebook;
»Tænk at nogen kan ty til så usle offentlige angreb, fordi Mattias Tesfaye mener at den brede befolkning/arbejderklassen bør være udgangspunktet for SF’s politiske arbejde. Det siger i mine øjne virkeligt meget om afsenderne«

SF – Socialbureaukratisk Forlængelse

•8. april 2012 • 2 kommentarer

Så kommer Villy Søvndal med atter en slidt, visionsløs udmelding – her.

SF og de nyttige paphoveder i centrum-venstre gennemgår det samme mønster som længe set. Og det samme mønster, som set andre gange når arbejderpartier har skullet tilpasse sig deres ‘gode selskab’ i magtens centrum blandt borgerlige, ikke-valgte embedsmænd, lobbyister, ‘eksperter’ og erhvervslivsloger.

54% jubler? Det er søreme ikke noget at juble over.

Søvndal: I kan kra****me gå hjem med jeres reformsnak og uldne ‘vækst’idéer. Der er ikke et gran af “socialisme” tilbage i jeres slidte politik og vage tankegods.
I fører borgerlige nedskæringer, snorer jer til socialdemokraternes højrefløj, fører angreb på arbejderbevægelsens gennem 100 år tilkæmpede landvindinger for at give blankochecke til bankerne og administrerer staten på de samme betingelser som de stærkeste borgerlige kræfter gør, og i løber ind i den nøje samme blindgyde.
I reformistiske ronkedorer er ude af stand til at levere en ordentlig analyse, jeres teori er importeret fra borgerlig lejr, mens marxisterne forudså dette her årtier før, selvom de har været isoleret i nyere tid.
Udsagnet om at Villy og SF nu har set ‘virkeligheden’ er kun til dels rigtig – det er kun indenfor det kapitalistiske systems kræftknuder, at det ikke kan lade sig gøre at skabe bedre levebetingelser det almene flertal.

Tag engang et kig og se hvor værdierne virkelig forsvinder hen (det er ikke ligefrem folk på overførselsindkomster eller indvandrere der dræner vores økonomi):
Bankdirektører får lønforhøjelser i millionklassen på over 40%, virksomhederne udliciterer og/eller henter gigantiske profitter ind på BEKOSTNING af arbejdskraftens vilkår, MENS at det store flertal har faldende levestandard, massefyringer og reallønsnedgang at se frem til.

Hvem der end sagde der ikke længere fandtes klasser, løj som langt ind i helvede.

Feminisme.

•27. september 2011 • Skriv en kommentar

Jeg går ind for ægte ligeværd mellem køn, og derfor bryder jeg mig ikke om selve termen ‘feminisme’ da selve begrebet klinger af et udelukkende fokus på KVINDERS rettigheder og interesser. Historisk har feminismen, som under 1800-tallet, spillet en fremragende rolle og bragt masser af landvindinger, skaffet en masse reaktionært, undertrykkende lort af vejen, men hvordan er situationen idag?
Idag har vi en hel generation af mænd der falder ud over kanten, mens mange hos kvindekønnet nærmest bare lader til at stå på sidelinjen og håne dem som ‘tabere’ mens de spæner videre i deres evindelige karriereræs og jagt på egen vinding i systemet.Femi

Vi er på et punkt hvor feminine værdier og det kvindelige ego har alt for meget dominans i samfundet.
I hiphopkulturen (som tjener som et slags ‘frirum’) og i udkantsområderne kan man mærke et pift af de frustrationer og problemer der hersker på baggrund af det.

Disse tidligere artikler kredser nærmere ind på problemet:
http://politiken.dk/debat/ECE815366/feministerne-overser-de-svage-maend/
http://politiken.dk/debat/ECE787267/fri-mig-for-elitefeministerne/

Mere og mere ‘feminisme’ vil kun resultere i at kulturen og samfundet i endnu højere grad domineres af guldgravende, egoistiske karrierekvinder, samtidig med at mænd fremmedgøres og gøres til genstand for tabu og nederdragtigheder, og bliver ignoreret som de synker mere ned i social stigmatisering og fattigdom, mens elitens kvindelige prædikanter kun taler om bestyrelsesposter.
Jeg er edderrødme ligeglad med kvindelige bestyrelsesposter, og andre arenaer i toppen af samfundet, når vi har en kaste af mænd der falder totalt ned i systemet og skraber bunden, bl.a. fordi det moderne uddannelsessystem og arbejdsmarkede lægger vægt på akademiske, sociale færdigheder som ikke nødvendigvis er noget mænd mestrer, bl.a. de fysisk dygtige knægte, som kun taber mere og mere på at industrien siver ud af landet.

Skrot op med forkælede akademikere, og elitære eksperter der bosætter sig i et elfenbenstårn.
Den borgerlige feminisme må skraldes af bordet, for en klar klasselinje uden kønsegoistiske skel!

Muggen røv til middelmådigheden

•17. juni 2010 • Skriv en kommentar

Det er noget tid siden denne artikel blev kommunikeret ud i luften, men jeg fik mine øjne op for den, og måtte reagere, da emnet berører mig særdeles meget. Jeg er nødt til at give Familien Danmark et vredladent vågnop-kald og gå i kødet på det voksenbegreb, som man i denne snerpede kultur bliver belemret så meget med, fra når man når op i tyverne.

http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12372
Det handler om at man skal “vokse op” lade være at være en bøv, som det bliver kaldt.

Så klap dog gælderne i, alle i “modne”, middelmådige efternølere!

Jeres voksenbegreb trænger til en kæmpe vitaminindsprøjtning.

Det er så evigt trættende at høre om hvordan man skal leve sit liv og hvordan man skal være, bare for at leve op til jeres definition af hvad det vil sige at være voksen.

Pokker tage alle jer kedelige, emsige, småborgerlige, veluddannede mennesker, der skal rende og diktere jeres kedelige livsstil ned i halsene på de af os, der ikke gider at droppe gamle venner, skippe skifterne, , bare fordi vi når en vis alder.
Sikke noget forvrøvlet sludder.
Det er jo ikke noget der UDELUKKER at man kan holde orden i sin økonomi eller stå op og møde på sin arbejdsplads. Det handler bare om at balancere løjerne med al alvoren.

Det er bedrøvende at lægge øre til sådan en gang kvalmende konformisme, som gennemsyrer visse dele af kulturen.
Og det gælder især jer kvinder, der evig og altid skal gå og forlange at man er en kølig, højtlønnet gentleman, for at leve op til jer, i stedet for at i vægte efter nogen mere menneskelige værdier. Man kan sagtens være tro, ærlig og snakke om tingene stadigvæk.

Jeg gider ikke dømmes leve en tilværelse, der kun består i friværdi, kedelige skjorter, radiomusik, ejerboliger, kone og grædende unger, når jeg passerer de 30. Livet er for kort til kun at omfatte prestige, anseelse og privatøkonomi.
Der skal have lov at være lidt farver for helvede.

Jeg spørger: HVEM skal komme og fortælle os, at vi ildsjæle ikke kan sætte tid af til andet??

Det er ellers sjovt. Sidder lige og studser over…. Nogen af kommentarerne til artiklen nævner mennesker der både er veluddannede og familie, men samtidig. Det er da kun flot at der er voksne mænd der kan formå at have det sjovt i tilværelsen og samtidig passe pligterne. Og et eksempel på hvor jeg vil hen; at man ikke behøves at give afkald på alt godt og være grå og kedelig for at overleve.

I øvrigt, hvad hulen er der galt med Frank Hvam og Jackass (eller hvad med EVERLAST, Ill Bill, Jarlen, Blæs Bukki, Simon Kvamm, Jonny Hefty, Dan Turell(!!) og The Dudesons)? Skal man slet ikke have lov at være komiker, være kørende musiker eller lave stunts? Skal man absolut have job indenfor reklameindustrien, være vidensøkonom, coacher, firmadirektør eller salgskonsulent og spendere to tredjedele af tiden på karriereræs og ægteskab, for at være “voksen” efter det almene samfunds forventninger? Luk dog arret og skrid.

Lad os have vores kultur i fred. Vi bøvehoveder vil have lov til at være fjollede, høre høj musik, spille playstation, tylle bajere i muldposen, skråle på stadion, pisse i hækken, gå i hættetrøje, gøre noget snavset, råbe røv i skurvognen, headbange eller danse pogo (hva’ man nu er til). Så fis nu af med det snerpede sliddersladder. Grove ord måske, men intellektet udebliver da ikke.

Der er IKKE, og jeg gentager, IKKE, noget objektivt kriterie for hvad der er voksent, og hvad der ikke er!
Den slags er i overvældende grad dikteret af hvad kultur vi befinder os i. Så gør klogt i at tænke lidt udenfor rammerne, istedet for at læne jer på ad nøgne kendsgerninger.

Muggen røv til folket. Og masser af tæsk.

“Being a Grup [bøv, en.] isn’t, as it turns out, all about holding on to some misguided, well-marketed idea of youth—or, at least, isn’t just about that. It’s also about rejecting a hand-me-down model of adulthood that asks, or even necessitates, that you let go of everything you ever felt passionate about. It’s about reimagining adulthood as a period defined by promise, rather than compromise. And who can’t relate to that?”

I øvrigt, et godt nummer i denne anledning:


Hall of fame:

The Everlastin'Bøvkongen Johnny Knoxville

Techno Viking B-Real puffs a blunt HEFTY!

Dan  TurellEn af de gamle drenge!

Pirateri – er det så slemt?

•17. november 2009 • 1 kommentar

Spørges der i titlen på en fin lille Politiken-kronik

Dobbeltpirat!

Det er overhovedet intet problem til at begynde med. Det er bare industriens kortsigtede interesser, der konstant svinger sablen om ørerne på os.

Jo mere at folk frit og uopfordret udveksler kunst og kultur imellem sig, jo flere og flere får kendskab til den givne kunstner, hvad blot giver flere koncerttilhører, fans m.m.

Selv har jeg hentet meget musik igennem fildelingsprogrammer i løbet af årene (uha der afslørede jeg godt nok lige mig selv hva’?!).
Vi snakker Aphex Twin, Fatboy Slim, Prodigy, Chemical Brothers, Roni Size og mange, mange andre.

Hvad førte det så til? Jeg endte senere med at købe en masse CD’er med mange af artisterne, simpelthen fordi jeg fandt ud af hvad det var, og at jeg kunne lidt godset.
Jeg har i lang tid, fra før jeg fik internet i februar 2004, også lånt CD’er fra venner som jeg kopierede ind på harddisken via Windows Media Player. På den måde fik jeg blandt andet en kærlighed til bl.a. metalbands som Zao, Living Sacrifice, Marilyn Manson, hiphop som Cypress Hill, House of Pain og trance-grupper som S.U.N. Project og Astral Projection.
Blandt disse har jeg fundet en masse yndlingsmusik og jeg har nu en farverig musiksamling, bestående af et så forskelligt udvalg af genrer, at det ikke er overskueligt. Og jeg har en kiste CD’er, udover to fyldte CD-hylder, så man kan sige der er nogen der har tjent på, at jeg har siddet og udforsket musikuniverset i det fri.

Desuden, så ville mange af internetpiraterne der henter musik, alligevel ikke have gået ud og købt pladen først, hvis de ikke havde muligheden for at hente det.
Og det er absurd at tale om økonomiske tab i forbindelse med fildeling og pirateri, når pladeselskaberne i forvejen rager langt størstedelen af indtjeningen pr. album til sig selv. At gå til korstog mod piraterne for kunstnernes skyld er derfor noget fis.

I Politiken-artiklen skriver de også:
“Antipiratgruppens jurister, har netop hejst det hvide flag og erkendt, at det ikke er muligt for alvor at få ram på de mange, som sender musik til hinanden på nettet. Og det er mange: 70 procent af de unge mellem 15 og 25 år gør det, siger en undersøgelse”

Overraskende rart, og alligevel undrer det ikke. Antipiratgruppen kan ikke få brugt med en brøkdel af den fildeling der forekommer. Simpelthen fordi de i deres vatpikkeillusioner og underlødige mærkesager sidder og benægter en virkelighed som de ikke kan komme udenom. Vores samfund har opnået gevaldige teknologiske fremskridt der sikrer et så massivt flow af information, at man skulle etablere et rendyrket overvågningssamfund for virkelig at hindre det.

Hurra for fri musik uden DRM! Legaliser fildeling!

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.